Silent Transformations / The Unusuality of the Ordinary
Gallery Roedhusgaarden, Jutland, Denmark July 9 – August 15, 2022
Billedkunstneren Anne Vilsbølls kunstneriske praksis har igennem fyrre år været baseret i grundforskning af det håndlavede papirs skjulte potentialer som moderne kunstnerisk udtryksform. Hun er internationalt anerkendt som en af de pionerer, der siden begyndelsen af 1980’erne har været med til at genoplive det gamle papirhåndværk som en nutidig kunstform.
På den aktuelle udstilling: Lydløse forvandlinger/ Det almindeliges ualmindelighed – Silent Transformations / The Unusuality of the Ordinary fokuserer Anne Vilsbøll på oplevede øjeblikke. Hendes malerier i konkret abstrakte opbyggede former og farver er poetiske udtryk, der gør det oplevede til noget særligt. Værkerne taler om natur, liv og sameksistens. Malerierne vibrerer af pigmenter på teksturelle flader, opbygget fra grunden af naturens planter til ark, der absorberer farve som hud – et samspil af materiale og maleri, der har været Annes Vilsbølls kendemærke i fire årtier.